Debatten om, hvorvidt hunde er alt ædende eller ikke-strenge kødædende dyr (i modsætning til katte, der er strenge) er stadig gældende. I en verden af hundefodring er meningerne forskellige, og det er let at finde bevis for at støtte en eller anden position, når man konsulterer internettet.
Denne forskel på kriterier og holdninger skaber en forvirring, der påvirker udvælgelsen af vores kæledyrs mad. Derfor vil vi forsøge at kaste lys over dette spørgsmål og sammenfatte de forskellige beviser, der støtter denne debat:
- 1. Tarmlængden: Tarmene fra strenge kødædende dyr er kortere, da kød er en "let" ingrediens at fordøje sammenlignet med fiber (grøntsager). Planteædende har meget lange tarme for at udføre den gæring, der er nødvendig, for at fordøje fiber. Hunde er et sted imellem de to.
- De vilde forfædre til hunden spiste korn: Observationsundersøgelser har vist, at ulve også lever af fordøjelsessystemet på byttet (hvor der er halvfordøjede planteforbindelser). Nogle mener, at disse undersøgelser er entydige, mens andre betragter deres gyldighed.
- Tilstedeværelse af gener, der er forbundet med fordøjelsen af stivelse hos hunde: Hunde har visse gener, hvis funktion er fordøjelsen af kulhydratstivelse. Dette kan betyde, at de er altædende, eller at de har tilpasset sig de tusinder af år med sameksistens med mennesket.
- Fermenteringsmønster: Fermentering er en kemisk proces, hvor visse stoffer bruges til at give anledning til andre. Der er forskellige typer gæring (som den der sker i yoghurt, i alkohol eller i vores tarm). Den enkeltes fermenteringsevne kan vurderes med forskellige laboratorieteknikker, som giver os et mønster. Generelt har planteædende mikroorganismer i deres fordøjelsessystem, som fermenterer kulhydrater bedre end dem, der findes i fordøjelsessystemet hos rovdyr, så de behandler disse næringsstoffer bedre. Hunde har et gæringsmønster, der mere ligner det hos kødædende dyr, men denne påstand tager ikke hensyn til faktorer, der bestemmer graden af gæring (såsom arten og oprindelsen af kulhydraterne, den behandling, ingrediensen får, laboratorietest, der bestemmer dens gæring kapacitet osv.). Disse faktorer kan muligvis ikke give hunde mulighed for bedre at behandle en kulhydrat rig ingrediens, og at forsømme dem, er at udelade afgørende information. Hvis du gerne vil have mere information om dette emne, opfordrer vi dig til at læse om brugen af korn i ernæring.
- Tænder: Tænde hos hunde svarer til ulve.
- Alternative metaboliske veje: Hunde kan syntetisere glukose (nødvendigt for hjernen) gennem ruter, der bruger proteiner (mere specifikt glukoneogene aminosyrer). Men denne evne findes både i omnivore og rovdyr, så det kan IKKE betragtes som et argument for at støtte holdningen hos dem, der betragter dem som rovdyr.
- Fastende: Hunde kan være uden mad længere (sammenlignet med mennesker), noget der er almindeligt i kødædende dyr, der spiser bytte; men det er også hyppigt i bjørne (som er altædende uden debat).
I genetik er der et fænomen kaldet epigen etik, der henviser til den magt, der udøves af vores miljø og vores oplevelser af vores gener. Det betyder, at det, vi udsætter os for, i mange aspekter vil bestemme, hvordan vores organisme vil fungere. Det vides, at de mest føjelige eller tillidsfulde eksempler på ulve for tusinder af år siden nærmet sig menneskelige bosættelser og drage fordel af det madaffald, som mænd og kvinder efterlod der. Så lidt efter lidt blev der skabt et forhold til gensidig fordel mellem disse to arter; og det valgte ufrivilligt at vælge de eksempler, der var mere egnede til sameksistens med mænd og på sin side bedre tilpasset menneskets livsstil (og mad) (således ændrede deres måde at spise, deres vaner og deres forventede levetid).
Det er indlysende, at hunde, direkte efterkommere af disse ulve, kræver en større mængde kød, end vi gør. Men det er ubestrideligt, at deres evne til at fordøje kulhydrater allerede er påvist på det genetiske niveau, så det er uomtvisteligt, at de kan forarbejde disse næringsstoffer. Nøglen er, at bruge ingredienser af top kvalitet, som er opnået på en ansvarlig og korrekt måde; og tilbyde den type næringsstoffer i en biotilgængelig form i opskrifterne for at sikre dens maksimale assimilering og mindst mulig metabolisk affald.
Hos Natura Diet tages disse fakta i betragtning, og da vi begyndte, analyserede vi behovene hos hunde i dybden, fra gamle tider til i dag for at skabe vores opskrifter. Vi studerer de bedste kilder til vildt protein og tilpasser dem til den aktuelle diæt; og vi arbejder med meget eksklusive kulhydrat kilder, som vi leverer forudfordøjet i alle vores fødevarer, for at undgå gæring og fordøjelsesproblemer. Alt dette sammen med en teknologi tilpasset fra observation, for at sikre, at vi nåede vores mål.
Det har altid været Natura Diets tilgang; og i dag fortsætter vi, med at arbejde på det, for at tilbyde biologisk tilpassede fødevarer til vores kæledyr, der giver dem mulighed for at leve længere og bedre.
